Nu er der ikke længe til, at du skal starte på dit nye studie. Her i fakultetets studiestartsportal kan du finde al relevant information omkring din studiestart og din første tid som universitetsstuderende på Det Humanistiske Fakultet.
Introugen foregår i uge 35, og du kan læse mere om den på siden ‘Introforløbet’. Indtil da kan du herunder læse lidt praktisk information, som kan være godt at have styr på, inden du starter.
Har du endnu ikke været ude på Søndre Campus, kan du få en virtuel rundvisning af Clara nedenfor.
Søndre Campus har mange faciliteter. Inden du selv får mulighed for at lære det hele at kende, kan du få en lille forsmag på det campus, hvor du kommer til at bruge dine kommende studieår.
Måske sidder du med en masse spørgsmål, som du ikke kan vente med at få svar på. Vi har samlet en håndfuld af dem her.
Det Humanistiske Fakultet er en “afdeling” af Københavns universitet og består af 34 bacheloruddannelser, fordelt på 6 “underafdelinger” kaldet institutter.
Det Humanistiske Fakultet dækker en bred vifte af de fag og uddannelser, der går under betegnelsen humanvidenskaberne. Omdrejningspunktet for mange af de humanistiske videnskaber er den menneskelige dimension i udvikling og innovation, samfundsforhold og politik, sprog og kommunikation, historie og kultur, kunst og æstetik og moderne medier og teknologier.
Helt lavpraktisk holder Det Humanistiske Fakultet til på Søndre Campus, og deler campus med Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet.
Det korte svar er ja. KUA står for Københavns Universitet, Amager, og er en gammel betegnelse for Søndre Campus. Efter de gamle bygninger blev revet ned, og de nye bygninger blev opført skiftede man officielt navn til Søndre Campus. Bygningerne herude går dog stadig under navnet KUA1, KUA2 og KUA3.
Når du starter på Københavns Universitet får du tildelt et KU ID. Det består af 3 bosgtaver og 3 tal f.eks. ABC123.
I daglig tale omtaler de fleste deres KU ID, som deres svenske nummerplade.
Du får brug for din svenske nummerplade ofte, så det er en god idé at have styr på den.
er med stolthed drevet af WordPress